BY04 er et armatur til almenbelysning på byggepladser. Robustheden og den høje armaturkvalitet gør, at slag, støv, vibrationer og hvad et armatur ellers kan udsættes for på en byggeplads, ikke er nogen udfordring. BY04 er et plug-and-play armatur, der kan monteres direkte i et loft eller på en væg, samt nedhænges fra wires. De strømførende kabler skal blot klikkes i, hvorefter armaturet kan stripses eller skrues fast, hvilket minimerer installationstid- og omkostninger. BY04 leveres med diffuser, således at selve dioderne hverken er synlige eller blændende. Armaturets høje belysningsevne giver et stabilt arbejdslys og dermed et sikkert arbejdsmiljø på enhver byggeplads. Armaturets helt store nummer er dog energieffektiviteten på hele 140 Lm/W, der sender de skrøbelige traditionelle lysstofrør til skamme. BY04 fås i tre størrelser herunder 600, 1200 og 1500 mm.